Du er her: 

Kursus: Det moderne gennembrud

OG HVAD DERAF FULGTE - dansk litteratur 1870-1920
ved cand. mag., pens. lektor CARSTEN ERICHSEN.

I årene efter enevælden bliver det moderne Danmark til. Vi vil følge danske forfatteres spor gennem et halvt århundrede mellem de to krige, 1864 og 1. verdenskrig. Fra ”Gud, Konge og Fædreland” til ateisme, eksistentialisme og socialisme - fra naturalisme og impressionisme til ekspressionisme.

Fredag den 15. januar kl. 9.00-10.30
Fra romantik til Georg Brandes - Kodeord: Gennembrud og naturalisme.

Fredag den 22. januar kl. 9.00-10.30
Herman Bangs digtning - Kodeord: Impressionisme.

Fredag den 29. januar kl. 9.00-10.30
1890’erne - Det sjælelige gennembrud - Kodeord: Verden er dyb, kun de flade ånder fatter det ikke!

Fredag den 5. februar kl. 9.00-10.30
Det nye århundrede, nye tendenser -  Kodeord: Symbol og eksistens.

Fredag den 12. februar kl. 9.00-10.30
Den nye tid: krig, jazz, fart og farver - Kodeord: Ekspressionisme.

Vi vil læse kortere tekster fra den danske litteratur med sideblik på musik og billedkunst. Kurset finder sted i sognegården. Man skal tilmelde sig ved at ringe eller maile til kirkekontoret fra og med den 15. december.