Du er her: 

Koncert med Middle East Peace Ensemble

Søndag den 28. februar kl. 15.00 
Orkesteret blev etableret i 2003 af solooboist i Det Kongelige Kapel HENRIK GOLDSCHMIDT. Han var dybt bekymret over den fastlåste konflikt i Mellemøsten og gav sig derfor til at søge efter dygtige musikere med forskellig religiøs og kulturel baggrund. Overalt har ensemblet begejstret publikum med sit medrivende spil og med sit idégrundlag om at skabe fred.

Henrik Goldschmidt vil i forbindelse med koncerten fortælle om Goldschmidts Musikakademi på Nørrebro, som tilbyder gratis sang- og musikundervisning for børn og unge med særlig fokus på dem, der af økonomiske eller sociale årsager ikke har adgang til anden musikundervisning.

”En lærke letted”

Søndag den 25. april kl. 15.00
Koncert med vokalensemblet SAGA

Ensemblet skulle sidste forår have fejret 75-året for befrielsen med koncertturnéen “En Lærke Letted”, hvilket blev udskudt pga. corona. Men nu afvikles koncerterne endelig. For befrielsen fortjener stadig at blive fejret. Sammenholdet, naboskabet, hjælpsomheden som blomstrede frem under de mørke krigsår, blomstrer også frem under denne krise. Måske hjælper vores nuværende situation os endda til at forstå hverdagen under besættelsen?

Foto fra venstre: Nanna Varmer Ipsen, alt; Freja Eva Lockenwitz, mezzosopran; Angelica Asp, sopran; Lykke Appelon Ilkjær, sopran.