Efterårsudstilling

MED VÆRKER AF ULLA MIELKE. 
Der er fernisering søndag den 7. oktober kl. 11.00.
 

Ulla Mielke er uddannet som tresproglig korrespondent og merkonom, og har boet i Nærum i 50 år. Hun var været SAS-stewardesse i pionértiden og siden hen ansat hos Det danske Filminstitut som udsendt til en række internationale filmfestivaler for at lave PR og salgsfremstød for danske film. Senest har hun været i 23 år hos Brüel & Kjær med opgaver som arrangør af reklamekampagner verden over og konferencer i en række lande.

Hun har fra ganske ung interesseret sig for kunst og kreativitet. Har deltaget i flere malerkurser, gået på malerskole i udlandet, og her eksperimenteret med teknik, materialer og farver. Hun siger: "At male er for mig som en leg med form og farver, der fylder mig med en glæde og indre ro, ligesom at høre dejlig musik."

I 2015 udgav hun børnebogen "Alle mine dyrevenner" (se foto) og digtsamlingen "Livsvaleur".

Ved ferniseringen vil hun læse lidt op af begge sine bøger. Enhver er velkommen til at være med.