Du er her: 
 
 

Prædiken til 2. søndag efter Helligtrekonger

Der er nok ikke megen tvivl om, at tempelaristokratiet og det fromme borgerskab i Jerusalem har været dybt forargede, da de havde hørt om Jesu optræden ved festen i Kana. Endnu engang havde Jesus sat sig udover rimelig moralsk adfærd og givet anledning til snak i krogene, mens vandpiperne rundt omkring er boblet over i forargelse og raseri. Gildet i Kana har da også uden tvivl været med til, at Jesus fik ry af at være "en frådser og vindranker, synderes og tolderes ven". Bortset fra det pinlige i at Jesus tilsyneladende havde handlet efter recepten: "Skal der være gilde, så lad der være gilde", ja så var det for mange meget vanskeligt, at se nogen dybere åndelig betydning i dette "luksusunder".

Vi skal dog ikke nødvendigvis tilbage til Jesu samtid for at finde den forargelse, - også senere i den kristne kirkes historie har man haft svært ved at finde sine ben i forhold til dagens beretning. Den passede ligesom ikke altid ind i systemet, og det var ikke ualmindeligt, at man i stedet prædikede over noget andet, nemlig ægteskabet, som om det var dét, der var beretningens pointe, blot fordi der nu tilfældigvis var tale om en bryllupsfest.

Hos Johannes hører vi om de tegn Jesus gør, som åbenbarer hans herlighed - den herlighed som han har fra Gud, fra Faderen. Fortællingen om brylluppet i Kana, hvor vand bliver til vin, er det første af 7 tegn Jesus bevirker i Johannes-evangeliet. Tegnene i Johannes-evangeliet sættes ikke i scene af Jesus selv, men dikteres direkte af omstændighederne i pludseligt opståede nøds-og mangelsituationer.

Med beretningerne om disse tegn vil Johannes fortælle: at vi ser Guds herlighed i Jesus. Jesus åbenbarer Guds ansigt. Han viser os Guds hensigt. Moses fik ikke Guds ansigt at se. Elias fik ham ikke at se. Selvom de var tæt på.  Men Jesus er Guds ansigt i verden. Og første gang man ser det, er altså ved brylluppet i Kana. Andre steder i samme evangelium omtales herligheden sådan: ”for således elskede Gud verden, at han gav den sin søn,  - og vi kunne fortsætte; og den der elsker verden, må også elske dens glæder. Så brylluppet I Kana står i den grad som kontrast til al moralistisk glædesdræbende tale.

Når man hører en beretning som i dag, er det afgørende, at man er klar over, at vin overalt i det nye testamente er et tegn, tegn på Gudsriget. Når vi altså får at vide, at vand forvandles til vin, betyder det slet og ret, at hvor Jesus er til stede, er Guds velsignelse det også! Gudsrige er midt iblandt os!    Teksten i dag griber som i hele evangeliet fat om vort helt almindelige menneskeliv. Et liv som Jesus kom for at dele med os, og det er det samme almindelige menneskeliv som Gud har skabt og velsignet.

 Fortællingen om de mange hundrede liter vin er således en rammende gengivelse af den overflod som Gud er Skaber af - på samme måde som Johannes-beretningen om de 5 små bygbrød og 2 fisk, der blev til mad til over 5000 mennesker og hvor resterne fyldte 12 kurve.

Uden Kristus ville livets fest før eller siden ende i fiasko og afbrydes af fortvivlelsens "vi har ikke mere vin", men med Kristus får glæden ingen ende. Derfor skal vi glæde os over at være Guds skabninge og ikke blot være bedrøvede med de bedrøvede, men være glad med de glade, de som glæder sig over livets gave, som det skete dengang i Kana. Guds rige er ikke et fjernt fatamorgana og livet nu og her en jammerdal med eller uden corona, nej, for Guds rige er til stede her og nu midt iblandt os. Hver eneste lille plet på jorden og hvert eneste lille splitsekund i vort liv er en enestående begivenhed i Guds rige. Evigheden er til stede i tiden.

Evangeliet sætter os fri og ud under Guds himmel, derud hvor der er højt til loftet, og hvor Guds kærligheds himmel med syndernes forladelse hvælver sig over ethvert sted på jorden og over alle, retfærdige som uretfærdige, troende som ikke-troende. Jesu ord er ikke en række moralregler og praktiske anvisninger på, hvordan vi evt. kan blive lykkelige og syndfri, eller hvordan verden kan blive god og fuldkommen, nej Jesu ord er Guds tilsagn om, at dette liv er elsket af Gud, hvor oprørende og uforståeligt dette så end måtte forekomme os.

Der var engang en lille dreng, der havde tabt sin mælketand, som kom hjem og gengav julens budskab således: "Jeg fortynder jer i dag en stor glæde" - og det er jo desværre ikke blot en morsom talefejl, men hvad vi mennesker ofte gør i vores moralske retsindighed og snæversyn - vi fortynder glæden, fortynder vinen, ja gør ligefrem vinen til vand.

Vi synes nok snarere, at Gud burde vende sig mod verden i vrede eller afskaffe det onde, vi forarges, når Gud siger om verden: Den er elsket af mig, derfor må du også elske den! Hvordan i alverden kan Gud dog sige sådan uden at ændre tingenes tilstand, uden at gøre menneskene værd at elske, uden at hindre undertrykkelse og vold og uden at fjerne lidelse, sygdom og død?

Og dog, hvis vi tør være ærlige, ved vi godt inderst inde, at mindre kan ikke gøre det, hvis vi skal turde leve livet. Den ægte kærlighed binder nemlig ikke, men sætter fri. Livet ville ikke have kærlighedens fortegn, hvis vi var bundet og styret af Gud som var vi marionet-dukker, pakket ind i vat og bomuld for at vi ikke skulle kunne komme noget til. Guds kærlighed er derimod, at vi er sat fri i verden, og dér må vi glæde os over at være elsket af Gud, tilgivet af Gud med den tilgivelse, der ikke spørger efter rimelighed, men netop også tilgiver det utilgivelige. Hvis Gud ikke elskede den tilværelse, som vi kan finde svær til tider at elske, ja da var du og jeg for alvor forladt og uden håb. Det kan altså godt være, at vi til tider kan føle os fortabte, men vi er aldrig tabt for Gud.

Det afgørende ved hændelsen ved festbordet er ikke om Guds søn virkelig kunne forvandle vandet, som han gjorde det, det skulle ærlig talt være det mindste af alt, når man er den der kan skabe ud af intet. Nej vigtigere er det, at Jesus fortæller os noget afgørende om vort liv i det tegn.

Det er sjældent tegnet i sig selv, der er det afgørende, men jo netop mere hvad tegnet er tegn på. Og dagens pointe er, at Jesus valgte at sætte sig til bords med ethvert menneske, du og jeg, og hvor han er - er Guds velsignelse det også. I den velsignelse og kærlighed kan vi trygt være som dem vi er med tilliden til, at også håbløshed vender sig til glæde, at vand bliver til vin – også i dit liv. Amen

Sognepræst Niels Vincens Grunnet

Kikhanebakken 14,
2840 Holte

Tlf. 2910 9923 (mobil)

Mail: nvg@km.dk

Send sikker mail til Niels Vincens Grunnet: Klik her

Fridag: mandag.

Deltidspræst Klaus Rosenberg-Larsen

Tlf. 2328 7108
Mail: krl@km.dk

Send sikker mail til Klaus Rosenberg-Larsen: Klik her

Klaus vikarierer af og til for Niels V. Grunnet,
som er blevet næstformand i Præsteforeningen
og har opgaver at tage sig af i den sammenhæng.

 

 

 

 

 

 

 

Sognepræst Bruno Rasmussen

 

Tlf. 2344 7823

Mail: brra@km.dk

Send sikker mail til Bruno Rasmussen: Klik her

Fridag: fredag.