Du er her: 

I BIBELEN fortælles det, at Jesus blev døbt i en flod, og de første kristne har sikkert gjort noget lignende, når der var dåb. Senere hen fik man døbefonte, sådan som vi kender dem den dag i dag. Før reformationen blev barnet dyppet helt ned under vandet, og derfor var døbefontene store kar. Men da man begyndte at døbe med tre håndfulde vand, fik man dåbsfade, der dækkede over karret. I middelalderen var døbefonten placeret ved kirkens indgang, fordi man skulle være døbt, før man kom ind i kirken, men med reformationen i 1500-tallet begyndte man at placere døbefonten centralt i kirkerummet.

DØBEFONTEN er ligesom altervæg, alterbord og prædikestol udført af Erik Heide og er af sort, svensk granit. Den er formet som en cylinder og er groft tilhugget. Der er ikke et dåbsfad. Det er ét stort kar. Vandet pumpes ud i døbefonten, og det bliver ved med at stå og risle, løber ud over kanten, ned ad siden som i en fontæne og ud gennem et afløb. I døbefonten er der en fisk i rustfrit stål.

FISKEN er et gammelt kristent symbol. Man kender det bl.a. fra katakomberne i Rom fra det 4. og 5. århundrede. Symbolikken hænger sammen med, at fisk på græsk hedder ICHTHYS.

Bogstaverne udgør forbogstaverne i ordene "Jesus Kristus Guds Søn Frelseren".