Klik på billederne.

Mit liv med kirken

 

Kirsten Dalkov fra Nærum-
gårdsvej fortæller:


"Da min farfar har været højskoleforstander, var min familie naturligvis interesseret i Grundtvig og højskolebevægelsen. Det var højskolesangbogen, der lå fremme. Som barn var jeg mest interesseret i, hvad der skete omkring kirken: Man gik ofte på kirkegården med blomster, der var juletræsfest og sommerfest for børn, og "plusset" var, når man måtte gå med op i tårnet og ringe solen ned. - For et par år siden flyttede jeg til Nærum og måtte lære nye naboer at kende, så jeg gik i Nærum Kirke, hvor man efter gudstjenesten har mulighed for at snakke med andre kirkegængere. Der er også en mængde forskellige kulturelle arrangementer med kunst, foredrag og musik. Jeg kommer der ofte og føler, det er et fast ståsted for mig."

Nærum Kirke

Gå videre til de forskellige aktiviteter for voksne

Aktiviteter, møder, arrangementer og tilbud af mange forskellige slags er en del af livet i Nærum Kirke. Kirkens opgave er naturligvis først og fremmest at forkynde om Gud. Det sker i forbindelse med gudstjenester, dåb, konfirmation og bryllup, bisættelser og begravelser, men det sker også på mange andre måder i form af oplysning og undervisning, sociale aktiviteter og kulturelle tiltag.

Er der nogen, der har forslag og ønsker om noget bestemt er man meget velkommen til at kontakte kirkens kontor, en af præsterne eller en fra menighedsrådet.

Klik på billederne
De fleste billeder på hjemmesiden bliver større, når man klikker på dem.

Mit liv med kirken

Ester Birk fra Rundforbivej fortæller:
"På en måde er jeg født ind i kirken eller det kirkelige, idet min familie i generationer har tilhørt en grundtvigsk valgmenighed på Vestsjælland. Min barndoms præst var Uffe Hansen, der har tilføjet det tredje vers i "En rose så jeg skyde". Han kom i mit hjem og var fuld af vid og humor.

Min kirkegang har gennem årene været noget sporadisk. Den har været præget af livets begivenheder og intensiveret i takt hermed. Da jeg for næsten 30 år siden flyttede til Nærum, var Godtfred Andersen præst i Søllerød. Han blev kaldt digterpræsten og havde en særlig poetisk tilgang til de bibelske tekster. Det var smukt og berigende. Min mands sygdom og død bragte mig tilbage til Nærum Kirke, og her fandt jeg både en rummelighed og en trøst i at høre om Guds altfavnende kærlighed - igen og igen - som det evige fundament i vores liv.

At gå i kirke er mange ting: Sidde på kirkebænken og se på Knud Lollesgaards kønne glasmosaikker og frydes over at skulle synge en af sine yndlingssalmer. Betragte vandet, der risler over døbefontens kant. Eller opleve når sollyset en klar nytårsmorgen danner skygger på Erik Heides alterbillede - som en himmelsk velkomst til det nye år! At lade sig beruse af et smukt præludium - og have ulyst til at rejse sig, før postludiet er spillet til ende. For ikke at tale om det glimt af forståelse af, hvad det hele liv drejer sig om - under en god prædiken.

En anden glæde ved Nærum Kirke er det store kulturelle udbud. Sommerhøjskolen i juni er spændende og veltilrettelagt med interessante og aktuelle foredragsholdere om kirke, kunst og kultur. Mere end én gang har det givet inspiration til at køre landet rundt for at studere moderne kirkekunst. Kristendom for voksne, foredrag om religion, etik og samfundsforhold er andre emner, der er i høj kurs.

Til trods for at have boet her i mange år har det knebet med forankringen i det lokale. Det besluttede jeg at gøre noget ved, og her kommer kirken ind igen. Gennem en mere aktiv deltagelse er der knyttet nye bånd. Grundtvigs tanke "Menneske først, kristen så" - synes på en levende måde genfundet i Nærum Kirke - det er som om ringen er sluttet."

Mit liv med kirken

Carsten Erichsen fra Skyttebjerg fortæller:
"Mit første møde med kirken var en højlydt affære, da en mand pludselig og tilsyneladende umotiveret begyndte at hælde vand i hovedet på mig. Senere, kort efter min konfirmation, opdagede jeg kirken som et sted, hvor man kunne forholde sig til forskellige aspekter af det at være menneske. Min familie var udpræget kulturkristen, så kirken kom man kun i af pligt ved livets overgange; men de aftner i krypten under Dyssegårdskirken, hvor vi 14-årige under ledelse af pastor Bjerrum kunne forholde os til livet, drikke sodavand og hygge os, viste mig, hvad kirken også havde at byde på. Senere førte min interesse for kristendommen mig ind på religionsstudiet på universitetet - og som kirketjener i Høsterkøb under studiet. For mig er kirken byens kulturelle midtpunkt, hvor man kan komme som den, man er. Så jeg har lært at holde af den, kirken - når bare jeg slipper for vand i hovedet igen!"

Mit liv med kirken

Hanne Knudsen fra Nærumgårdsvej fortæller:
"Siden 1985 har kirkegang haft en fast plads i min tilværelse, fordi det giver mig ro at have et fast pejlemærke. Uanset hvordan jeg har det, er kirkedøren åben. Ingen spørger, hvorfor jeg kommer. Når det sidste bedeslag har lydt, kender jeg "køreplanen" for den næste times tid og så alligevel ikke. Teksterne, som jeg kender godt, kan høres på en ny måde; en kendt salme kan få en ny betydning; præstens prædiken passer måske lige den dag til ens sindsstemning, men uanset hvad: Det giver mig ro at være i kirken, og jeg går altid hjem med velsignelsen. Kirkegang giver også fællesskab på flere forskellige måder. Da jeg for længe siden var blevet fortrolig med gudstjenesten, fandt jeg ud af, at der foregik mange forskellige ting i sognegården, som jeg også kunne og kan deltage i. Kirken giver mig ro, trøst og megen glæde."

Mit liv med kirken

Hjørdis Rasmussen fra Skodsborgvej fortæller:
"I min barndom kom religion aldrig på tale. Det var helt uden for rækkevidde. Vi er i Brønshøj. Min far var kommunist. Året er 1936. Dog blev jeg døbt. For otte år siden skulle Nærum Kirke have "ny" præst. Indsættelsen blev beskrevet i Rudersdal Avis, og af ren og skær nysgerrighed blev dagen afsat til gudstjeneste den dag. Det var præstens prædiken, der undrede mig. Spørgsmål, begreber og begivenheder fra det omkringliggende liv og samfund blev sat ind i sammenhæng med dagens tekst. Det var nyt. Det var anderledes. Det var meget anderledes, end det jeg havde tænkt og tænkte om kirke og præster. - Kirken og dens liv er i dag en genspejling af de uendeligt mange forståelige som uforståelige hændelser, der opstår og omgiver os i hverdagen. En nærlæsning af Kirkebladet fortæller om levende og nærværende aktiviteter i al deres mangfoldighed. Det er bestemt et forsøg værd. Man behøver ikke at være kedelig eller at have gået i søndagsskole for at gå i kirke og få større viden om det, der rører sig i det liv, vi alle er en del af."

cookie information