Kalender

BegivenhedDato

Kim Malthe-Bruun

Sognepræst Thomas Reventlow Bruun fortæller om modstandsmanden Kim Malthe Bruun, der …

27. sep 13:30
15:00
27. sep 13:30 -
15:00

Samtaler om livet

Det er godt at tale med andre om noget af dét, der rører sig i livet. Det kan man …

28. sep 10:30
12:00
28. sep 10:30 -
12:00

Børne-familiegudstjeneste

V/ Niels Vincens Grunnet. Efterfølgende er der spisning. Tilmelding til …

29. sep 17:00
17:30
29. sep 17:00 -
17:30

Lørdagsforedrag

"Reformationens betydning for billedkunsten" Lektor i kunsthistorie, …

1. okt 10:00
12:00
1. okt 10:00 -
12:00

Gudstjeneste

19. søndag efter trinitatis v/ Niels Vincens Grunnet

2. okt 10:00
11:00
2. okt 10:00 -
11:00

Fernisering - billeder af Jette Berg

Fernisering i forbindelse med udstilling af olie-akvarel v/Jette Berg, der bor i …

2. okt 11:00
13:00
2. okt 11:00 -
13:00

Læsekreds

Læsekredsen mødes. "Stoner" af John Williams. Læsekredsen låner bøger på …

6. okt 14:00
15:30
6. okt 14:00 -
15:30

Gudstjeneste

20. søndag efter trinitatis v/Rikke Bjerregaard Bertelsen

9. okt 10:00
11:00
9. okt 10:00 -
11:00

Klik på billederne på siden,
så bliver de større.

Vikarpræst

Fra 1. september til 30. november
Sognepræst Bruno Rasmussen har studieorlov og RIKKE BJERREGAARD BERTELSEN er ansat som vikar i perioden og bliver dermed kollega til sognepræst Niels Vincens Grunnet i efteråret. Om sig selv fortæller hun:"Jeg glæder mig til at være præst i Nærum Kirke. Jeg er 42 år, bor på Vesterbro, har været præst i 9 år i vidt forskellige regi: Jeg er tilkaldevikar på Diakonissestiftelsen på Frederiksberg; har netop afsluttet 1 års vikariat som præst i Valby Søndre Sogn; for år tilbage var jeg i Fredensborg Slotskirke, hvor Dronningen ofte er gæst, men jeg har også været i Mariakirken på Vesterbro, hvor Kirkens Korshær gør et stort arbejde for de skæve eksistenser. Over for Gud er vi lige meget værd."

Mit liv med kirken

Hjørdis Rasmussen fra Skodsborgvej fortæller: "I min barndom kom religion aldrig på tale. Det var helt uden for rækkevidde. Vi er i Brønshøj. Min far var kommunist. Året er 1936. Dog blev jeg døbt. For otte år siden skulle Nærum Kirke have "ny" præst. Indsættelsen blev beskrevet i Rudersdal Avis, og af ren og skær nysgerrighed blev dagen afsat til gudstjeneste den dag. Det var præstens prædiken, der undrede mig. Spørgsmål, begreber og begivenheder fra det omkringliggende liv og samfund blev sat ind i sammenhæng med dagens tekst. Det var nyt. Det var anderledes. Det var meget anderledes, end det jeg havde tænkt og tænkte om kirke og præster. - Kirken og dens liv er i dag en genspejling af de uendeligt mange forståelige som uforståelige hændelser, der opstår og omgiver os i hverdagen. En nærlæsning af Kirkebladet fortæller om levende og nærværende aktiviteter i al deres mangfoldighed. Det er bestemt et forsøg værd. Man behøver ikke at være kedelig eller at have gået i søndagsskole for at gå i kirke og få større viden om det, der rører sig i det liv, vi alle er en del af."

Nærum Kirke

Der er gudstjeneste hver søndag kl. 10.00

enten ved sognepræst
NIELS VINCENS GRUNNET
eller ved sognepræst
RIKKE BJERREGAARD BERTELSEN
(VIKARPRÆST FOR BRUNO RASMUSSEN DER HAR ORLOV TIL 30. NOV.
(se "Gudstjenester"
eller "Kalender" til venstre på siden).

Når der er barnedåb er der mulighed for børnepasning i kirkens lokaler under prædikenen.

Læs kirkebladet nederst på siden (klik på det, så bliver det stort).

Foredrag om Kim Malthe-Bruun

Tirsdag den 27. september kl. 13.30
ved sognepræst THOMAS REVENTLOW BRUUN.
Tidligt om morgenen, den 6. april 1945, blev modstandsmanden Kim Malthe-Bruun sammen med tre andre unge mænd henrettet i Ryvangen på det sted, der i dag kendes som "Mindelunden". Alle fire havde hørt til samme modstandsgruppe, og alle havde kort tid forinden modtaget deres dødsdom. I sit foredrag vil Thomas Reventlow Bruun berette om Kim Malthe-Bruun og også fortælle om sin slægtning, der mistede livet den samme forårsmorgen sammen med Kim og de to andre i gruppen.

Familiegudstjeneste

Torsdag den 29. september kl. 17 ved sognepræst Niels Vincens Grunnet

I løbet af året afholdes der gudstjenester, der er tilrettelagt for børn op til 10-årsalderen. Gudstjenesten varer en ½ times tid, og der er bibelhistorier og salmer.

Efter gudstjenesten er der mad i kirkens lokaler. Det er gratis at deltage, men af hensyn til maden beder vi om tilmelding senest dagen før til kirkens kontor på tlf. 4580 3247 eller mail: fsc@km.dk

Foredrag om Reformationens kunstneriske betydning

Lørdag den 1. oktober 2016 kl. 10.00-12.00
ved lektor i kunsthistorie HANS JØRGEN FREDERIKSEN

Blandt de forskellige protestantiske reformatorer finder vi en række vidt forskellige holdninger til den kirkelige billedkunst. I Danmark blev det med tiden de lutherske synspunkter, der sejrede, og dermed et moderat syn på fænomenet, der blev dominerende. I dette foredrag præsenteres de vigtigske katolske og lutherske holdninger til billeder, og såvel de umiddelbare følger som de nutidige konsekvenser heraf søges påvist med udgangspunkt i konkrete billedkunstneriske eksempler. - Hans Jørgen Frederiksen er ansat ved Aarhus Universitet.

Enhver er velkommen. Det er gratis at deltage.
Kl. ca. 11.40 er der kaffe med brød i sognegården, for dem, der har lyst til det.
  

Billeder af Jette Berg

Søndag den 2. oktober efter gudstjenesten er der fernisering på malerier af JETTE BERG, der bor i Egehegnet i Nærum. Om udgangspunktet for billederne fortæller hun: "Kraftcentret, det evige omdrejningspunkt og kernen i min kunst kan siges med to ord: "Oprindelighedens princip". Jeg oplever meget dybt inden i, at jorden, i alle dens afskygninger er det, vi er kommet af. Det kan være vækster eller selve jorden som materiale, sten, kalk og alt andet, der kommer fra vores jord, og som vi samtidig bruger til at opretholde livet med. Det er de dybder, jeg forsøger at trænge ind til ved at koge udtrykket ned, så der kun står det nødvendige tilbage."

Udstillingen kan ses i kirkens åbningstid og i forbindelse med gudstjenester og arrangementer.

Besøg på plejecentret "Byageren"

Tirsdag den 11. oktober kl. 13.30
Der vil være rundvisning, og der bliver fortalt om "Byageren". Der er også kaffebord, sang og hyggeligt samvær med nogle af beboerne. Man mødes oppe ved Byagerens hovedindgang, Byageren 2, 2850 Nærum.

Tilmelding til kirkens kontor senest den 7. oktober.

Kom og syng med Isabella Kragerup og Bo Riemer

Tirsdag den 25. oktober kl. 13.30
BO RIEMER, der er musiker og organist i Gl. Holte Kirke, samt sangeren Isabella Kragerup spiller op til en festlig og fornøjelig eftermiddag med både kendte og mindre kendte danske sange, bl.a. fra højskolesangbogen. Med sig har han sangeren ISABELLA KRAGERUP, der er uddannet sanger og sanglærer fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Isabella vil også synge fra den svenske visetradition.

Foredrag om Reformationens musikalske betydning

Lørdag den 5. november 2016 kl. 10.00-12.00
REFORMATIONENS MUSIKALSKE BETYDNING
ved lektor, ph.d SVEN RUNE HAVSTEEN.

Musik indgik som et vigtigt element i Luthers teologiske reformprogram. Det kan aflæses af Luthers produktion af salmer. Den var et udtryk for den store betydning, han tillagde salmegenren som redskab for forkyndelsen og for menighedens tilegnelse af det evangeliske budskab. Også Luthers interesse for den musikalske gestaltning af gudstjenesten, som kan aflæses af hans liturgiske reformskrift Den tyske Messe (1526), peger i samme retning. Den positive holdning til musik gav Luther endvidere til kende i en række musik-teologiske overvejelser, som giver indblik i Luthers opfattelse af musikken som teologisk "ytringsform". Foredraget vil belyse denne side af Luthers tænkning og dens historiske eftervirkninger. Sven Rune Havsteen er lektor i Kirkehistorie på Københavns Universitet.

Enhver er velkommen. Det er gratis at deltage.
Kl. ca. 11.40 er der kaffe med brød i sognegården, for dem, der har lyst til det.
  

Rejseforedrag om De Vestindiske Øer

Tirsdag den 8. november kl. 13.30
RUTH CHRISTOFFERSEN fra Nærum Vænge fortæller og viser billeder fra Skt. Croix, Skt. Thomas og Skt. John. Den 31. marts 2017 er det 100 år siden Danmark solgte øerne til USA, men Danmark og den danske tid spiller stadig en stor rolle i befolkningens hverdag, og naturen er storslået.

Alle Helgens koncert

Søndag den 13. november kl. 16.00
MUSIK AF MOZART OG BACH 
Vi mindes de døde - både ved gudstjenesten og ved koncerten den 13. november. Nærum Kirkes kor og medlemmer af Symfoniorkestret af 1963 medvirker. Orkesteret dirigeres af LARS RØNN. Der er læsninger fra Bibelen ved sognepræst BRUNO RASMUSSEN. - Der er gratis adgang.

Læs kirkebladet (September- November 2016) - klik

cookie information